Novellen handler om en pige der irriterer sin lillesøster hver nat når de skal sove. Det starter med at hun råber om hun kan sove, altså hun prøver at komme i kontakt
med hende. Hun ligger nede i underkøjen, så storesøsteren havde ikke svært ved at stikke hovedet ned til hende for at få sit svar. Hun rev Helenes dyne af, ruskede hende
og killede hende under tæerne. Lillesøsteren begyndte så at græde over de ting hendes søster gør ved hende hver nat. Søsteren undskylder selv i novellen ''Jeg ville
ikke være alene, jeg kunne simpelthen ikke tåle det; mørket og alle vores dukker der sad og blev ondt i sulet'' Det endte tit med at det var storesøsteren der græd.
Jeg-personen får så sit eget værelse ovenpå, pga. at lillesøsteren havde klaget til moren. Det bliver storesøstren sur over og vil have et samtaleanlæg. Deres mors nye
mand ville gerne gøre noget godt for dem, så efter at storesøsteren fremlægger det som en strålende idé, gør morens nye mand det. Igennem dette samtale anlæg lærer hun
sin søster at røre ved sit eget køn. Efter en god omgang tålmodighed fik Helena samtaleanlægget pillet ned, og moderen ville gerne snakke med storesøsteren under fire
øjne. Jeg-personen begynder at blive ''stor'', hun maler sig om øjnene og går til fester. Lillesøsterens fødder vokser også. Storesøsteren får en uro af sin bedstemor
men den hjælper ikke mod søvnproblemer, som der ellers stod i brugsanvisningen. Så begynder de at bruge kæppe til at kommunikere med. Lillesøsteren blev hurtigt træt
af legen og ignorerede jeg-personen. Storesøstren synes så at lillesøsteren forrådte hende. Derfor slutter novellen med denne konklution: Den eneste du kan stole på er
dig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar